Historie

 HISTORIE


Simon Terpager Jepsen (f. 1904), far til møbelarkitekt Bent Møller Jepsen og morfar til grundlæggerne af RAVN furniture – Christian og Christine Ravn, startede sin karriere med at overtage sin fars sadelmager og tapetserværksted I Ødis.

Men han ønskede sig noget andet og i 1937 blev han ansat som tapetsermester på Tarm stole og møbelfabrik. Her lavede han polsterarbejde for fabrikken, men også I eget regi. Efter en årrække fik han mod på at blive selvstændig.

I 1947 åbnede han sammen med nogle medinvestorer møbelfabrikken GIBA, som han senere købte og omdøbte  til SIMO møbler.

I 1956 begyndte hans søn, Bent Møller Jepsen, som imellemtiden var blevet uddannet møbelarkitekt, at tegne nye møbler til fabrikken.

Man udstillede på forskellige møbelmesser og møbelhandlerne annoncerede i de store dagblade og der blev skabt interesse om fabrikken i Tarm.

I 1958 lavede FEMINA således en artikel om SIMO og ryddede forsiden med et billede af 6 TV stole omkring et bord. Det havde stor reklameværdi og satte skub I virksomheden.

 

 

Den nyvundne succes bevirkede at Simon Terpager Jepsen I 1959 måtte udvide fabrikken og man skiftede i navn til SITAMO møbler.

Han etablerede ligeledes samarbejde med forskellige møbelarkitekter. Blandt andet Johannes Andersen og senere H.J. Frydendal, foruden sin egen søn, Bent Møller Jepsen

Inden Simon Terpager Jepsens død, nåede han at ekporterede til Tyskland, England, Holland, USA, Sverige og Schweiz.

SITAMO’s møbler blev endvidere leveret til diverse representative lokaler samt ambasader rundt omkring I verden og Simon Terpager Jepsen fik betroet en række krævende og interessante opgaver.

En af de mest interressante var, da han fik til tilbudt at fremstille og montere spisesalon og bar I den store luksusliner “Hanseatic” til ruten Hamborg – New York.

Denne luksusliner tilhørte den græske mangemillionær og skibsreder Stavros Niarchos, der var svoger til Onassis.

Simon Terpager Jepsen, ønskede dog ikke at hans virksomhed skulle blive for stor. Han foretrak at fokusere på kvalitet og at sikre glade kunder.

Simon Terpager Jepsen valgte at gå på pension i en alder af 69. Han solgte fabrikken i 1973, men døde 3 år senere i 1976 og efterlod sig en kone og fem børn.